
Disse velkrydrede revelsben kommer fra den sydkinesiske havneby Canton. På kinesisk facon er kødet skåret i ud i små stykker og har trukket i en marinade, der er både sød og salt.
Tilberedningstid: 1 time + 1-4 timer til marinering. Til 4 portioner.
# Ingredienser
800 g revelsben i 4 cm store stykker
1 ¼ tsk salt
2 spsk sherry
1 spsk vand
2 tsk karry
¼-½ tsk cayennepeber
1 spsk sesamfrø
2 tsk mørk farin
2 tsk citronsaft
2 spsk olie
kviste af frisk koriander eller bredbladet persille
citronbåde
Serveres med løse ris, ærter og majs blandet med peberfrugt i stykker, soya og chilisovs.

* Tilberedning
Læg kødet frem i god tid, så den værste kulde forsvinder.
Skrab kødet, drys med salt og læg det i en skål.
Rør sherry, vand, karry, cayennepeber, sesamfrø, sukker og citronsaft sammen
og hæld det over kødet.
Lad kødet stå i 1-4 timer og vend det et par gange.
Varm olien i en stor stegepande eller wokpande.
Steg halvdelen af kødet brunt på alle sider. Tag kødet op og steg resten.
Hæld marinaden i. Kom kødet i og steg det under låg i 15 min.
Vend det et par gange.
Tag låget af og lad kødet et simre over middel varme til det er færdigt, og
skyen kogt ind, ca 10 min.
Læg kødet op på varme tallerkner og dekorér med koriander og citronbåde.
TIPS
Du kan erstatte cayennepeber med ½-1 tsk tabasco eller mexicansk krydderiblanding.
Opdateret: 03/09/2026