Risotto er en specialitet fra det nordlige Italien, hvor der dyrkes meget ris. De italienske kokke anbefaler de rundkornede ris, som stadigvæk skal være lidt fugtige, når gryden sættes på bordet.
Tilberedningstid: 30 min
# Ingredienser
Til 4 portioner:
1 løg
50 g smør eller margarine
3 dl ris
6-7 dl bouillon med grønsags- eller hønsesmag
300 g wiener- eller frokostpølser
125 g frosne ærter
3 spsk reven parmesanost
salt og sort peber
Serveres med tomatsovs, reven parmesanost og nykværnet sort peber

* Tilberedning
Pil løget og hak det fint og varm halvdelen af fedtstoffet.
Svits løgene til de er gennemsigtige.
Tilsæt risene og rør til de er blevet glaseret med fedtstof.
Spæd med så megen bouillon at den dækker risene.
Lad det koge nogle min under låg og rør i det af og til.
Spæd efterhånden med resten af bouillonen og lad risene koge uden låg i 18-20 min
til al bouillonen er suget op og risene har fået en lidt fugtig konsistens og har lidt tyggemodstand
Skær pølserne i skiver og svits dem hurtigt i lidt a fedtstoffet.
Skyl de frosne ærter med varmt vand og bland pølser og ærter i risene.
Tag gryden fra varmen og rør resten af fedtstoffet og parmesanosten i.
Smag til med salt og peber.
TIPS
Risottoen bliver mere festlig, hvis du bytter 2 dl af bouillonen ud med 2 dl tør hvidvin.
Lidt svampe svitset i smør smager også godt i risottoen.
Prøv også at komme nogle stærke pølser i risottoen, fx bratwurst.
Opdateret: 13/09/2026