Pølse à la Stroganoff

Pølse à la Stroganoff 

 

Lad grev Stroganoffs klassiske opskrift låne kraft og smag til den røgede medisterpølse. Syltede agurker, løg og creme fraiche giver en spændende smag til den milde medisterpølse.

Tilberedningstid: ca 30 min. til 4 portioner

 

# Ingredienser

400 g røget medisterpølse

2 løg

1 spsk smør eller margarine

1½ spsk hvedemel

3-4 dl bouillon

2 tsk kinesisk soya

3 spsk tomatpuré

1-2 syltede agurker

2-3 spsk creme fraiche

 

Serveringsforslag:

Kartofler eller løse ris.

 

Pølse à la Stroganoff

 

* Tilberedning

Træk skindet af pølsen og skær den i centimetertykke skiver.

Skræl løget og hak det.

Smelt fedtstoffet i en gryde.

Tilsæt pølse og løg og lad det svitse et øjeblik.

Drys mel over og rør rundt.

 

Tilsæt bouillon under omrøring og lad det småkoge i ca 5 min.

Tilsæt soya og tomatpuré og lad det hele koge op.

Skær den syltede agurk i små terninger og kom dem i gryden.

 

Tag gryden fra varmen og tilsæt crème fraiche under omrøring.

 

TIPS

Creme fraiche skiller let i sovsen, hvis den koger med.

Derfor skal creme fraiche først tilsættes, når sovsen er

taget væk fra varmen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 10/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙