
Tid: 30 min. I alt: 1 time og 50 min. 4 portioner
# Ingredienser
1 stor kylling à ca. 1½ kg
30 g smør
salt
1 tsk paprika
3-4 flåede tomater
½ tsk tørret rosmarin eller
1 kvist frisk
1 fed hvidløg
3-4 spsk olie
1-2 dl bouillon
SAUCE:
25 g smør/margarine
indmad fra kyllingen
2 spsk hakket skalotteløg
vinger, hals
4 kviste persille
1 lille gulerod
ca. 3-4 dl vand
evt. lidt mel udrørt i fløde.
TILBEHØR:
Grøn salat, brøndkarse, flute.
* Tilberedning
Gnid kyllingen indvendig med smør, blandet med salt og
paprika.
Skær de flåede tomater i kvarte og læg dem i kyllingen.
Luk kyllingen og sæt den op med kødpinde.
Gnid skindet med rosmarin og 1 overskåret fed hvidløg.
Pensl hele kyllingen med olie.
Læg den i et ikke for dybt fad/bradepande og sæt den på
ovnristen midt i ovnen ved 275°C i ca. 15 min, til den er
gylden.
Dæmp varmen til 185°C og hæld ganske lidt bouillon ved.
Dryp ofte kyllingen, mens den steger.
Samlet stegetid 1-1¼ time.
SAUCE:
Svits finhakket indmad i lidt smør sammen med finhakkede
skalotteløg.
Tilsæt vinger, hals, persille og 1 gulerod samt vand.
Skum og tilsæt salt.
Småkoger 15 min under låg.
Si kogekraften og jævn den med lidt mel udrørt i fløde.
Lad saucen småkoge 10 min, smag den til og giv den evt. 1 dryp
kulør.
Hæld skyen fra kyllingen op i saucen.
Drys salt over kyllingen og stil den et øjeblik under grill.
Ovndør på klem eller åben ventil. Færdig når kyllingen er
sprød.
SERVERING:
Skær kyllingen for ved bordet.
Man lægger 1 spsk tomatsjap på hver tallerken.
Server retten med brøndkarse, grøn salat og flute.
Opdateret: 14/09/2025