Orientalsk risret

Orientalsk risret

  

En herligt duftende og original ret, der på orientalsk vis blander ingredienser med sød og salt smag - god, og spændende at nippe med fingrene direkte fra fadet.

Tilberedning: 1 time.

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

• 2 løg

• 1 spsk olie

• 4 dl langkornede ris

• 8 dl vand

• 1 bouillonterning, grønsags

• ½ tsk salt

• 1 tsk gurkemeje

• 1 dl korender eller rosiner

• 1 spsk smør eller margarine

• 4 store bananer

• hakket persille

 

Serveres med citronbåde, mango chutney eller sambal oelek, ristede, saltede jordnødder eller cashewnødder samt salt og sød soya.

Små stykker stegt kylling kan også serveres til.

 

Orientalsk risret

 

* Tilberedning

1 Skræl løgene og hak dem meget fint.

Varm olien i en gryde og lad løgene svitse nogle min uden at få farve.

 

2 Tilsæt ris, rør grundigt rundt og hæld vandet i.

Kom bouillonterningen og saltet i og lad det koge op.

Lad risene simre under låg i 20 min. Rør i dem af og til.

 

3 Drys gurkemeje i og rør godt rundt.

Skyl korender eller rosiner og lad dem dryppe af. Bland dem i risene.

 

4 Varm fedtstoffet i en stor stegepande til det er svagt gyldent.

Skræl bananerne og brun dem i fedtstoffet til de er blevet varme, ca 3-4 min.

 

5 Læg ris og bananer på et serveringsfad eller på 4 tallerkner og drys med

hakket persille.

 

TIPS

Bland evt lidt vilde ris i. De skal imidlertid koges lidt

længere end almindelige ris.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 18/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙