
I Latinamerika spiser man ofte vegetarisk og blander gerne ris og bønner med stærke krydderier. En god måde at nyde denne gryde på er at dyppe tacos eller brød i en varm bønne- og chilidip og spise det til.
Tilberedning: 1¼ time, heraf 45 min kogning.
# Ingredienser
til 4 portioner:
2-3 løg
2 spsk olie, gerne olivenolie
4 dl naturris
6 dl vand
2 dl hvidvin
1-2 hønsebouillonterninger
2-3 tsk mexicansk krydderiblanding
3-4 dl kogte sorte bønner
2 dl majs
2 dl ærter
bønnedip, f.eks. Jalapeno
1 dåse hakket grøn chili
Server risene med tacoskaller, gerne lunet i ovnen, og evt grønsager i strimler.

* Tilberedning
1 Pil løgene og hak dem groft. Skyl risene.
Varm olien i en gryde, kom løg og ris i og svits det hele nogle min.
2 Hæld vandet og vinen i og tilsæt bouillonterning og mexicansk krydderiblanding.
Kog risene under låg over svag varme i 45 min.
3 Kom de sorte bønner, majs samt ærter i.
Bland det hele godt og varm det godt igennem.
Varm bønnedippen samt godt afdryppet hakket chili og
server det sammen med risgryden.
TIPS
Vil du servere noget kød til gryden, passer det fint med kødboller, pandebøf eller bacon.
Spejlæg er også godt til.
Opdateret: 18/09/2026