
Hvide bønner er meget proteinrige og kan ofte erstatte kartofler og ris. Hvis du koger bønnerne over svag varme og ikke rører rundt mere end nødvendigt, så holder de sig hele og fine i gryden.
Tilberedning: ca 1¼ time
# Ingredienser
til 4 portioner:
¾-1 kg lammekød med ben (bov eller bryst)
1½ spsk smør eller margarine
salt og hvid peber
4 tomater
2 løg
2 laurbærblade
½ tsk timian
2 dl vand
1 dåse hvide bønner i tomatsovs (ca 450 g)
Serveringsforslag:
Brød, gerne lunt flute. Sprød icebergsalat eller fint strimlet hvidkålssalat passer også fint til.

* Tilberedning
1 Skær kødet i store terninger og brun dem på en pande i fedtstoffet.
Tilsæt salt og peber og læg det hele i en gryde.
2 Skold tomaterne og flå skindet af dem.
Skær tomater og løg i både og kom dem i gryden.
Tilsæt de øvrige krydderier og hæld vandet i gryden.
3 Læg et tætsluttende låg på og kog kødet i ca 1 time eller til det er blevet mørt.
4 Bland forsigtigt bønnerne i og varm dem forsigtigt i gryden. Smag til.
TIPS
Du kan skifte de hvide bønner ud med majs eller bønnespirer.
Kom et fed presset hvidløg i sammen med løg og tomater, det forhøjer smagen.
Opdateret: 12/05/2026