
Dette er en meget enkel, men dejlig ret, når den tilberedes af sommerens spæde hvidkål, solmodne tomater og frisk dild. Smagen bliver frisk og lidt syrlig til forskel fra de traditionelle kåldolmere.
Tilberedningstid: ca 1½ time, heraf 45 min i ovnen. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
4 portioner:
1 mellemstort hvidkålshoved
1 spsk smør eller margarine
400 g flæskefars
1½ dl kogte ris
2 æg
peber
4 tomater i skiver
1 bundt dild
smør eller margarine til formen
Server kålbuddingen med kartofler til.

* Tilberedning
Fjern de yderste blade på kålhovedet.
Del hovedet i både og skær dem derefter i strimler.
Smelt fedtstoffet i en stor gryde, kom kålen i og lad den blive
mør under omrøring.
Spæd evt med lidt vand.
Bland flæskefars, ris, æg, salt og peber til en jævn fars.
Smør et ovnfast fad. Dæk bunden med et lag forkogt hvidkål.
Klip rigeligt med dild over.
Bred farsen over kålen. Dæk med tomatskiver.
Drys med salt og peber og klip dild over. Dæk med kål.
Bag kålbuddingen i ovnen ved 200°C i ca 45 min.
Dæk evt formen med alufolie, så kålen ikke bliver brændt.
TIPS
Du kan lave en stor portion kålbudding, og fryse den ned i portionsforme.
Opdateret: 11/09/2026