Kylling Estragon

Kylling Estragon

 
Tid: 40 min. I alt: 1½ time. 4 portioner

 
# Ingredienser
1 stor friskslagtet kylling à 1500 g
1-2 spsk friskhakket estragon eller 2 tsk tørret
saften fra ½ citron
40 g smør
bouillon
2-3 spsk tør sherry
Kraft til sauce:
3 skiver kogeflæsk,
1 stort finhakket løg
2 finhakkede gulerødder
1 kvist timian
1 laurbærblad
2 kviste estragon
salt, peber
vinger, hals, kråse
ca. 4 dl vand

 
SAUCE:
30 g smør
3 spsk mel
den siede kraft
ca. 2-3 dl hønsebouillon
2 spsk frisk estragon.
En stor kvist blancheret estragon.

 
TILBEHØR:
Flute.

 
* Tilberedning
Tør den rensede kylling ud med papir fra køkkenrullen.
Kom finhakket estragon, smør og citronsaft ind i kyllingen.
Luk den i begge ender med kødpinde og sæt den op.
Læg kyllingen i en gryde og hæld kogende bouillon over
så den knap dækker. Skum suppen, når den koger.
Tilsæt sherry og skru ned.
Dæk gryden med låg og hold suppen i kog,
så det lige pibler omkring kyllingen.
Kyllingen skal koge ca. 40-45 min.
Mærk ved låret, om den er mør.

 
Kraft til sauce: Skær flæsket i små terninger og
svits fedtet af ved ikke for stærk varme.
Tilsæt de øvrige ingredienser og spæd vand ved.
Skum, når det koger. Tilsæt salt.
Lad kraftafkoget småkoge ½ time. Si derefter kraften.
Tag kyllingen op, når den er mør og hold den varm.

 
SAUCE:
Afbag smør og mel.
Tilsæt kogekraften under piskning. Spæd derefter op
med lidt af den siede suppe fra kyllingen.
Indkog saucen 10 min. Tilsæt finhakket estragon.

 
SERVERING:
Anret kyllingen i et dybt fad. Hæld saucen over.
Læg en blancheret gren estragon, dvs. 1 gren dyppet i kogende vand,
over Retten serveres straks med sprød flute.
Skær kyllingen for ved bordet.

 
TIPS:
En stor kylling skal som regel bestilles i forvejen.
En poulard kan dog bruges i stedet.
Til bouillonen kan evt. bruges hønsebouillonterninger eller
hønsebouillon fra dåse evt. spædet op med vand.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙