Krydret æbleflæsk

Krydret æbleflæsk

 
Tid: 30 min. I alt: 1 time. 4 portioner

 
# Ingredienser
12 skiver fersk eller letsaltet, magert flæsk
2 store løg
¾-1 kg æbler
1 kvist timian
sukker efter smag, ca. 1 spsk

 
TILBEHØR: Groft rugbrød, sennep.

 
* Tilberedning
Steg flæsket ved ikke for stærk varme på en tykbundet pande.
Hæld det afsmeltede fedt af flere gange,
så flæsket kan blive rigtig sprødt.
Stegetid afhængig af tykkelse, fra 15-30 min.
Tag flæsket af panden og læg det på fedtsugende papir.
Hold flæsket varmt.
Skær løgene i meget tynde skiver, og rist dem klare og
let gyldne i lidt af det afsmeltede fedt.
Drys løgene med salt og hold dem varme.
Skræl kun æblerne, hvis det er nødvendigt.
Skær dem i både og fjern kernehuset.
Steg æblerne i lidt af det afsmeltede fedt, ved ikke for stærk varme.
De må helst ikke gå i stykker under stegningen.
Rib timiankvisten for blade og drys dem over under stegning.
Drys også lidt sukker over efter smag og æblernes surhedsgrad.

 
SERVERING:
Anret flæsket på et varmt fad eller en pande.
Læg æblerne og løgene ved siden af.
Giv groft rugbrød og en god sennep til æbleflæsket.

 
VARIATION AF ÆBLEFLÆSK
I: Anvend pigeonæbler ved juletid. De giver en meget pikant smag

 
II: Timian kan udelades ved æbleflæsk.

 
III: Steg håndskårne skiver bacon i stedet for fersk eller saltet flæsk.

 
IV: Drys æblerne med puddersukker i stedet for almindelig sukker.

 
OVNSTEGT FLÆSK:
Flæsket lægges i bradepanden.
Bradepanden sættes i ovnen ved 225°C og
steges indtil flæsket er gennemstegt og
gyldent, 20-30 min.
Hæld fedtet fra bradepanden et par gange under stegningen.
Lad flæsket ligge på fedtsugende papir, inden det anrettes.

 
TIPS:
Til alle opskrifterne kan bruges fersk flæsk, blot man husker
at drysse det med lidt salt under stegningen.
Håndskåren bacon kan også ovnsteges.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙