Kogte farsruller i citronsovs

Kogte farsruller i citronsovs 

 

Tilbered en lækker fars og byd på disse persillefyldte ruller, der har kogt i bouillon. Af bouillonen laver du en lækker sovs med smag af nypresset citronsaft krydret citronpeber og nyreven citronskal.

Tilberedningstid: 45 min

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

400 g hakket kød

1 tsk salt

½ tsk hvid peber

1 æg

1 spsk fløde

4 spsk fint hakket persille

5 dl bouillon

2½ spsk hvedemel

saften af ½-1 citron

½ tsk citronpeber

½ dl piskefløde

1 æggeblomme

1 tsk reven citronskal

 

Server med kartoffelmos smagt til med fint hakket persille.

 

Kogte farsruller i citronsovs

 

* Tilberedning

Bland fars, salt, peber, æg og fløde til en smidig fars.

Skyl et stort skærebræt i koldt vand.

 

Form farsen til halvstore, pæne tynde bøffer på brættet.

Drys persille over bøfferne og rul dem sammen til ruller.

 

Lad bouillonen koge op. Læg 4-5 ruller i ad gangen.

Kog dem i 5-7 min. Tag dem op med en hulske.

 

Si bouillonen. Jævn den med hvedemel rørt ud i lidt koldt vand.

Krydr med citronsaft og citronpeber.

Læg rullerne i sovsen og lad dem koge over svag varme i ca 5 min.

 

Bland fløde og æggeblomme. Rør det forsigtigt i sovsen.

Lad sovsen blive tyk, men lad den ikke koge.

Drys med citronskal.

 

TIPS

Persillen i fyldet kan byttes ud med hakkede ansjosfileter,

der blandes med hakket løg svitset i lidt smør.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 11/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙