Tid: 45 min. I alt 1 time 30 min. 4 portioner
# Ingredienser
1 stor kalvenyre
250 g skært svinekød
2 spsk mel
salt, peber
40 g smør
1-2 spsk olie
3 store løg
¾-1 kg kartofler
1-2 laurbærblade
2 kviste timian
1 pilsner
bouillon
TILBEHØR:
hvidkålssalat eller agurkesalat.
* Tilberedning
Gør nyren i stand. Det vil sige, at hinder og åretilgange
fjernes. Flæk nyren.
Fjern overflødigt fedt, hovedåren og de største urinveje.
Skyl nyren og skær den i terninger. Skær svinekødet i
terninger.
Bland mel og krydderier i en plastpose.
Læg nyrestykkerne i posen og ryst den, til alle stykkerne er
melet.
Brun fedtstoffet i en tykbundet gryde. Brun nyrestykkerne.
Tag dem op.
Brun derefter svinekødet. Tag det op.
Svits løgene, skåret i tynde skiver, til løgene er klare og
gyldne.
Skær skrællede kartofler i tynde skiver og
læg dem i gryden sammen med nyre, kød, laurbærblade og
timian.
Hæld øl og bouillon ved, så retten knap er dækket.
Dæk gryden med låg og lad retten småkage, til alt er mørt,
¾-1 time.
Smag retten til med salt og peber. Spæd evt. mere bouillon
ved under kogningen.
Fjern timian og laurbærblade inden serveringen.
SERVERING:
Retten serveres i gryden, og fx hvidkålssalat eller
agurkesalat serveres til.
VARIATIONER AF RETTEN:
1. I stedet for svinekød kan anvendes stribet,
letsaltet flæsk.
2. NYREGRYDE:
500 g kalvenyre
25 g smør
2 spsk olie
1 spsk mel
salt, peber
1-2 tsk mild paprika
ca. 3 dl bouillon
2 peberfrugter.
Nyrerne gøres i stand og skæres i skiver. De brunes i
fedtstoffet.
Melet drysses over under konstant omrøring, og bouillon
spædes ved.
Krydderier tilsættes sammen med strimler af peberfrugt.
Retten småsnurrer under låg, til nyrerne er møre, 15-20 min.
Serveres med pillekartofler.
TIPS:
Høkergryde er
uegnet til dybfrysning, da kartofler ikke kan fryses.
Nyregryde er
velegnet. Ikke tilberedt nyre kan dybfryses.
Den gøres i
stand inden frysningen. Holdbarhed ca. 3 mdr.
En høker var en
person, der under beskedne former solgte levnedsmidler og andre varer. Ordet
bruges første gang i 1400-tallet, og indtil 1800-tallet var der tale om
omvandrende handlende med eller uden torveplads. I anden halvdel af 1800-tallet
fik flere høkere forretning. Hvis høkeren kun solgte levnedsmidler, kaldtes han
spækhøker, da spæk var den vigtigste af hans varer. Fra 1840 ansøgte
spækhøkerne om at blive kaldt høker for at slippe af med det tyske ord. Flere
og flere foretrak titlen viktualiehandler.
Det var denne type
handlende, der først solgte leverpostej – især efter opførelsen af
eksportsvineslagterierne på Christianshavn (1864) og på Østerbro (1866) - hvor
der blev svinelever til overs, når baconet var eksporteret til England.
På nudansk bruges
ordet høker spøgende eller nedsættende.
Opdateret: 14/09/2025