Gullasch - Gulyás

Gullasch - Gulyás


Tid: ½ time. I alt 1 time 30 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
¾-1 kg skært oksekød
ca. 50 g svinefedt eller smør
3 dl hakket løg
1 fed hakket hvidløg
2-3 spsk paprika
salt, peber
ca. ½ tsk merian
ca. ½ tsk kommen
3-4 flåede, ituskårne tomater
4-5 dl bouillon
1-2 dl creme fraiche

 
TILBEHØR:
store skrællede kartofler, evt. salat.
 
* Tilberedning
Skær kødet i terninger. Brun fedtstoffet i en tykbundet gryde. Brun kødet heri ad 2-3 gange.
Tag kødet op med hulske. Tilsæt evt. mere fedtstof.
Svits løgene, til de er gyldne og klare. Tilsæt hvidløg, krydderier, kød og tomater.
Dæmp varmen og lad kødet mørne under låg, 1-1¾ time.
Tilsæt creme fraiche lige før retten er færdig.

 
SERVERING:
Server gullasch med kartoffelmos og evt. salat.

 
VARIATIONER AF RETTEN:
Tilsæt retten 2-3 meget store, skrællede kartofler skåret i terninger, samt 
terninger af 1 peberfrugt og lidt mere bouillon.

 
SURKÅLSGULYÁS:
¾ kg skært svinekød (bov, skinkekød)
50 g svinefedt
2 dl hakket løg
1 spsk paprika, salt, peber
1 ds surkål, (½ kg ds)
4 flåede tomater
ca. 4 dl bouillon
½ tsk kommen
2 dl creme fraiche.

 
Kødet skæres i terninger og brunes i fedtstoffet. Tages op.
Løgene svitses gyldne, og kødet lægges tilbage i gryden.
Krydderier, surkål - trykket fri for væde i en sigte - ituskårne, flåede tomater samt bouillon tilsættes.
Retten småsnurrer under låg ca. 1 time.
Creme fraiche tilsættes 10 min. før retten er færdig. Serveres med løse ris.

 
TIPS:
Begge slags gullasch er egnet til dybfrysning. Surkålsgulyás har kun ca. 2 mdr.'s holdbarhed. Optøs direkte i gryde på ca. ½ time. Skal efterkrydres, og crème fraîche tilsættes
først efter optøningen.

 
Gullasch - Gulyás
Gullasch / gulyás er oprindeligt en suppe fra Ungarn. Suppen er ofte regnet som Ungarns nationalret. Engang bestod den af finskåret oksekød i krydret sauce. I dag består den af kød, paprika, tomater, kartofler, løg, hvidløg og porrer. Retten serveres i Danmark, både som suppe, men også med kartoffelmos, brød, nudler eller makaroni.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙