Gryde med fiskeboller, rejer og hvidløg


Gryde med fiskeboller, rejer og hvidløg

 

I Sydfrankrig skal der være hjemmelavet hvidløgsmayonnaise til fiskesupper og fiskegryder. Du laver den af æg, olivenolie og pikant smagstilsætning. Det sætter kulør på fiskebollerne.

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

2 dåser fiskeboller i bouillon a ca 350 g

1 dåse champignon- og tomatsuppe

½ tsk timian

500 g rejer med skal

 

Hvidløgsmayonnaise:

1 æg

1 tsk sennep, helst fransk

¾-1 dl olivenolie

et par persillekviste

½ tsk salt

1-2 fed hvidløg

 

Serveres med baguette og citronbåde.

 

Gryde med fiskeboller, rejer og hvidløg

 

* Tilberedning

1 Hæld fiskebollerne med væde i en gryde.

Tilsæt suppe og timian og lad det koge op under omrøring.

Tag gryden fra varmen og læg låg på.

 

2 Kom ægget til mayonnaisen i en blender eller køkkenmaskine.

Tilsæt sennep og kør i 10 sek.

Tilsæt olivenolien dråbevis, så ægget optager olien uden at skille.

Kom persille og salt i og kør lidt til.

Pres hvidløg, rør det i og kom mayonnaisen op i en skål.

 

3 Varm fiskebollerne og rør i dem af og til.

Kom rejerne i lige før serveringen og kog op, men tag gryden fra varmen,

lige så snart det begynder at koge. Server med hvidløgsmayonnaisen til.

 

TIPS

Når du skal lave mayonnaisen, er det vigtigt, at alle ingredienserne har samme temperatur, så tag dem frem i god tid.

Hvidløg får ligesom andet løg, en ubehagelig smag, hvis den køres i blender.

Tilsæt den derfor først når mayonnaisen er klar.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙