Gravet Oksefilet med dressing

Gravet Oksefilet med dressing

 

Gravet oksefilet er en perfekt forret til en festmiddag med mange deltagere. Fileten graves flere dage i forvejen. Før serveringen skæres den i tynde skiver og anrettes på et fad.

Tilberedningstid: ca 30 min + 3-4 døgn til gravning, 12 portioner

 

# Ingredienser

1 kg oksefilet, friskt og højst 5 cm tykt

1 dl salt

1 dl sukker

1 spsk blandede peberkorn (sorte, hvide og rosé)

2 spsk fint hakket persille

1 spsk tørrede krydderurter, f.eks. timian, basilikum og salvie

 

Sovs:

3 spsk olie

1 spsk estragon eddike

1 tsk sennep

1 spsk fint hakket skalotteløg

2 spsk fint klippet purløg

1 spsk fint klippet persille

1 tsk fint klippet frisk

estragon

2 æg

 

Garnering:

tynde skiver avocado

salatblade

 

Serveringsforslag: F.eks. lun flute.

 

Gravet Oksefilet med dressing

 

* Tilberedning

Afpuds kødet.

Bland salt, sukker, groft stødt peber samt krydderurter og gnid kødet med blandingen.

Kom kødet i en plastpose og luk godt for den.

Opbevar kødet køligt i 3-4 døgn afhængig af, hvor tykt kødet er.

Vend posen en gang imellem.

 

Tag det gravede kød op af den lage, der er blevet dannet, og tør det.

Skær kødet i meget tynde skiver og opbevar det koldt til serveringen.

 

Til sovsen blandes olie, vineddike, sennep, løg og krydderurter.

 

Kog æggene i 2-3 min, pil dem og mos dem.

Bland dem ned i sovsen og pisk til sovsen er jævn.

 

Anret kødet på et fad og garner med salatblade og tynde avocadoskiver.

 

TIPS

Gravet oksefilet kan holde sig en uge i køleskabet.

Kødet smager også godt på et stykke brød med purløg på.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 06/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙