
Denne velsmagende opskrift stammer fra en kroejer i Stockholm, som forvandler lammebrystet til en elegant og festlig anretning.
Tilberedning: 2½ time, heraf 1½ time i ovnen
# Ingredienser
til 6 portioner:
1-1½ kg udbenet lammebryst
1 tsk salt
½ tsk sort peber
1 spsk smør eller margarine
2 dl hvidvin eller bouillon
Fyld:
100-150 g røget flæsk
12 skiver hvidt brød
250 g frossen hel spinat
100 g champignon
1 dl hakkede valnødder
1 dl reven parmesanost
2 æg
1-2 fed hvidløg
½ tsk nymalet sort peber
Serveringsforslag:
Pasta eller kartofler.

* Tilberedning
Skær flæsk og brød i små terninger.
Lad spinaten tø og hak den groft.
Hak champignon.
Svits flæsket over svag varme i en stegepande.
Tilsæt brød, spinat og champignon og lad det svitse 3-4 min.
Bland valnødder og ost i.
Pisk æggene, rør dem i blandingen og smag til med presset hvidløg og peber.
Lad fyldet køle lidt.
Drys salt og peber på kødet og bred fyldet på den kødfulde side af kødet.
Rul det fast sammen og snør det med bomuldssnor.
Brun rullen hele vejen rundt i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen.
Spæd med vin eller bouillon og læg låg på.
Stil gryden i ovnen og eftersteg i 1¼-1½ time.
Lad rullen hvile et øjeblik under stanniol, inden den skæres for.
TIPS
Bed slagteren om at udbene brystet, det er det sværeste i tilberedningen.
Lav fyldet i forvejen så det når at køle lidt af.
Opdateret: 12/05/2026