
Salvie stammer fra middelhavsområdet og det vestlige Asien, hvor bladene har været anvendt som krydderi meget længe. Her giver den god og kraftig smag til flæskeroulader.
Tilberedningstid: 1 time. til 4 portioner. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
600 g magert flæsk i tynde skiver
1 tsk salt
½ tsk sort peber
2 spsk smør eller margarine
2-3 dl kødbouillon
1 spsk salvie
tandstikkere
Fyld:
150 g champignoner
2 løg
6 grønne eller sorte oliven
2 spsk smør eller margarine
1 dl hakket persille
Sovs:
stegesky
1 dl piskefløde
1 spsk hvedemel
salt og peber
1 spsk soya
hakkede oliven
Serveringsforslag:
Løse ris, kartoffelmos samt en grøn salat.

* Tilberedning
Bank flæskeskiverne let med hånden og drys med salt og peber.
Rens champignonerne og hak dem. Pil og hak løgene. Hak også de 6 oliven.
Svits champignon og løg i fedtstof i en stegepande. Tilsæt oliven og persille.
Fordel fyldet på flæsket, rul skiverne sammen og hold dem sammen med en tandstikker.
Brun rouladerne i fedtstof i en stegepande med låg eller i en stegegryde.
Drys med salt og peber og spæd med bouillon.
Tilsæt salvie og lad rouladerne simre under låg i ca 20 min.
Tag rouladerne af panden.
Spæd stegeskyen med fløde og jævn den med mel udrørt i lidt koldt vand.
Smag til med salt, peber og soya samt oliven.
TIPS
Opskriften kan dobles flere gange til fryseren.
Rouladerne skal i så fald fryses ned i sovsen.
Opdateret: 02/09/2026