
Der findes utrolig mange slags pasta i butikkerne. Fettuccine hører til den kraftige type og passer bedst til sovs med kraftig smag, som denne med friske champignoner og røget skinke.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 250 g fettuccine
• 2 tsk salt per l vand
• 250 g frosne ærter
• 2 løg
• 250 g friske eller frosne champignon
• 250 g røget skinke
• 2 spsk smør eller margarine
• 1 tsk salt
• ½ tsk hvid eller sort peber
• 1 spsk hvedemel
• 2½ dl kaffefløde
• reven parmesanost
• evt hakket persille
Server ekstra reven parmesanost og en grøn salat til.

* Tilberedning
1 Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakningen.
Lad den løbe af i et dørslag.
2 Lad ærterne tø op. Skyl og hak løgene.
Skyl og rens champignon og del dem i halve.
Skær skinken i terninger.
3 Smelt fedtstoffet i en kasserolle.
Lad løg og champignon svitse et øjeblik uden at de får farve.
Krydr med salt og peber. Drys mel over og rør rundt.
Spæd med lidt fløde under omrøring.
Tilsæt skinke, ærter og pasta og lad det hele blive varmt.
Drys med reven ost og lidt hakket persille inden serveringen.
TIPS
Pres et fed hvidløg og lad det svitse sammen med løg og champignon.
Opdateret: 17/09/2026