Tid: 35 min. I alt: 45 min. 4 portioner
# Ingredienser
4 tykke bøffer af velhængt oksefilet
eller tykstegsfilet à ca. 200 g
olie
salt, peber
50 g smør
CHAMPIGNONSAUCE:
4 skalotteløg
½ kg champignon
1 dl bouillon
1 dl tør sherry
1 tsk fransk Dijonsennep
1-1½ dl creme fraiche eller piskefløde
evt. citronsaft.
hakket persille.
TILBEHØR:
Flute, haricots verts.
* Tilberedning
Bank bøfferne med håndroden og skub dem sammen.
Aftør med papir fra køkkenrullen.
Opvarm 1-2 spsk olie på en tykbundet pande.
Vend bøfferne på den gloende varme pande,
så kødet er let brunet og kødporerne lukket.
Tag bøfferne af panden.
Aftør panden med papir fra køkkenrullen.
Brun smørret.
Steg bøfferne ca. 3 min på hver side.
Vend bøfferne ofte under stegningen.
Drys salt og friskkværnet peber på under stegningen.
Tag bøfferne af panden og læg dem i et ovnfast fad.
Dæk fadet med folie og hold bøfferne varme i ovnen ved 75°C,
mens champignonsaucen tilberedes.
CHAMPIGNONSAUCE:
Svits de finhakkede skalotteløg på panden til de er klare.
Tilsæt skiveskårne champignon og rist dem nogle
min ved stærk varme. Tilsæt evt. lidt mere smør.
Kog panden af med bouillon, sherry og creme
fraiche/piskefløde.
Lad saucen indkoge lidt og smag den til med salt, peber,
fransk sennep og evt. nogle dråber citronsaft.
SERVERING:
Fjern foliet og hæld champignonsaucen over bøfferne.
Drys hakket persille på retten og server den straks med
lun, sprød flute og haricots verts.
VARIATION AF TILBEHØR:
Bøfferne kan serveres med råstegte kartofler og smørdampede
ærter.
Eller retten serveres med små pillekartofler vendt i smeltet
smør og
hakket persille. Giv desuden brøndkarse til.
TIPS:
Har man ikke
kraftsuppe til saucen anvendes bouillon fra dåse,
bouillonterninger
eller god kødekstrakt.
Retten
serveres på varme tallerkener.
Vil man give
sovsen et ekstra pift,
kan retten
flamberes ved bordet.
Hæld 3-4 spsk
lillefingervarm cognac eller whisky over,
antænd og vip
fadet frem og tilbage,
til flammerne
er døet hen.
Husk at have
et par tykke grydelapper ved hånden.
Opdateret: 14/09/2025