Bøf Lindstrøm er en klassisk svensk hakkebøf, hvor hakket oksekød blandes med finthakkede rødbeder, kapers og løg, hvilket giver en saftig bøf med markant smag. Retten serveres typisk med spejlæg, brasekartofler (eller ovnbagte kartofler) og persille. Den minder om en pariserbøf, men ingredienserne er blandet i farsen
Denne ret blev serveret allerede i slutningen af 1800-tallet. Men hvem opfandt den? Var det Maria Kristina Lindström, der havde en delikatesseforretning i Stockholm eller en konsul bosat i Visby?
Tilberedningstid: 50 min. til 4 portioner. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
2 kogte, kolde kartofler
400 g hakket oksekød
1 tsk salt
hvid peber
1½ dl fløde
1 æg
1 løg
3 middelstore syltede rødbeder
evt. ½-1 syltet agurk
2 spsk kapers
smør eller margarine
Serveringsforslag:
Kogte kartofler, stegesky og grøn salat.

* Tilberedning
1 Mos kartoflerne gennem en sigte.
Bland farsen med salt og peber og rør i den til den er blevet smidig.
Tilsæt kartoflerne, næsten al fløden og ægget.
Spæd med mere fløde, hvis det er nødvendigt.
2 Skræl og hak løget, rødbederne og agurken fint.
Bland det i farsen sammen med kapers.
3 Form farsen til bøffer og steg dem i fedtstoffet i cirka 3-4 min på hver side.
Drys eventuelt yderligere salt og peber på.
TIPS
Hvis du kommer rasp i farsen, bliver den mere fast.
Bøf lindström - Wikipedia, den frie encyklopædi
Bøf lindström (bøf Lindstrøm, bøf à la Lindström, svensk: biff à la Lindström) er en svensk kødret bestående af hakket oksekød, hakket løg, kapers, hakket syltet rødbede, æg og revet kartoffel, der blandes til en fars og steges.
Ingredienserne minder om tatar, der imidlertid ikke steges, eller pariserbøf, hvor det kun er kødet, der steges til en hakkebøf og serveres med det øvrige som tilbehør.
Der er flere traditionelle forklaringer på rettens opståen og på, hvem der har lagt navn til den.
Ifølge én tradition blev retten skabt, da en finsk-svensk-russisk officer ved navn Lindström gik ind på Hotel Witt i Kalmar den 4. maj 1862 og bestilte en tatarbøf med tilbehør (uden peberrod), hvorefter han blandede ingredienserne sammen og bad om at få dem stegt. Andre henfører retten til den norske polarfarer Henrik Lindstrøm eller andre med efternavnet Lindström.
Opdateret: 10/09/2026