Tid: 30 min. I alt: 13 timer. 4 portioner
# Ingredienser
¾ kg velhængt tykstegsfilet
1½ dl olie
saften af 1 citron
1-2 tsk tørret basilikum
4 faste tomater
4 små forkogte løg
8 store champignon
salt, peber
TILBEHØR:
Flute
Blandet grøn salat.
* Tilberedning
Skær kødet i ret store lunser på omkring 50 g pr. stk.
Læg det i en skål.
Pisk olie, citronsaft og basilikum sammen og hæld det over
kødet.
Dæk skålen med folie og stil det i køleskabet mindst 10-12
timer.
Gerne 1 døgn. Vend af og til kødet.
Tag kødet op af marinaden og ryst mest muligt af den af.
Sæt kødet på lange spid skiftevis med tomater,
forkogte løg, kogt 3 min og champignon.
Pensl spiddene med marinaden og
læg dem på grillristen med bradepanden under,
ret tæt op under den forvarmede grill.
Vend spiddene hvert andet minut.
Pensl hver gang med marinaden.
Drys salt og peber på mod slutningen af stegetiden.
Nøjagtig grill-tid er svær at angive.
Det afhænger af kødets kvalitet og hvor varm grillen kan
blive.
Beregn som tommelfingerregel 8-12 min.
SERVERING:
Server bøf-spiddene med lun, sprød flute og blandet grøn
salat.
VARIATION AF BØF-SPID:
På spiddet kan også sættes skiver af courgette (zucchini,
squashfrugt),
stykker af peberfrugt, lunser af kalvelever eller nyre.
Sidstnævnte 2 ting skal marineres sammen med kødet.
VARIATION AF MARINADE:
Marinaden kan tilsættes rød- eller hvidvin i stedet for
citronsaft.
Den kan krydres med hvidløg, merian, timian eller rosmarin.
TIPS:
Kan man få et stykke velhængt, fedtmarmoreret inderlår,
Kan dette også bruges til denne ret.
For fuldkommenhedens skyld skal nævnes, at oksefilet og
-mørbrad også kan bruges, men vil fordyre retten væsentligt.
Skal retten gøres mere fyldig kan man give en bagt kartoffel
til i stedet for flute.
Vælg altid ret lange og lidt kraftige spid.
De fås i alle udgaver og priser hos isenkræmmeren.
Opdateret: 12/11/2025