
Rosiner, oliven, peberfrugt og kommen er nogle af de ingredienser, som anvendes i denne spændende farspie fra Argentina. I stedet for piedej dækkes farsblandingen med en kanelkrydret kartoffelmos.
Tilberedningstid: 1 time, heraf 20 min i ovnen. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
4 portioner:
500 g hakket oksekød af inder- eller yderlår
3 løg
1 grøn peberfrugt
3-4 tomater
100 g sorte oliven uden sten
100 g rosiner
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg
½ tsk knust kommen
1 tsk mexicansk krydderiblanding (Mexicansk krydderiblanding)
½ tsk sort peber
salt
2 æg
Kartoffelmos:
500 g kartofler
salt
1 dl mælk
1 spsk smør eller margarine
1 æg
1 tsk stødt kanel
Serveres med landbrød, grøn salat, chutney og syltede agurker.

* Tilberedning
1 Hak kødet groft eller køb det hakket.
Pil løgene og hak dem fint.
Fjern kernerne fra peberfrugten og hak den.
Skold, flå og hak tomaterne groft og hak oliven groft.
Læg rosinerne et øjeblik i varmt vand. Lad dem dryppe af.
2 Varm olivenolien i en stegepande eller en tykbundet gryde og svits løg og peberfrugt til de er blevet bløde uden at få farve.
Pres hvidløget i, tilsæt farsen og brun under omrøring.
3 Bland tomater, oliven, rosiner og krydderier i og lad farsen simre nogle min.
Kom farsen i et ovnfast fad.
Kog æggene hårde, pil og hak dem og drys dem over farsen.
4 Skræl kartoflerne og kog dem møre i vand.
Mos dem evt med en elpisker.
Kog mælken, bland den i mosen og rør den luftig.
Bland salt, fedtstof, æg og kanel i og bred mosen over kødet.
Tegn et mønster i mosen med en gaffel.
Bag pien ved 225°C i 20 min.
TIPS
Det er vigtigt, at farsen er nyhakket og af god kvalitet.
Opdateret: 13/09/2026