Tid: 30 min. I alt: 50 min. 4 portioner
# Ingredienser
4-5 røgede sild
1 bdt purløg
6 ikke for store tomater
ÆGGEMASSE:
4 æg
2 dl mælk
salt
hvid peber
KRYDDERSMØR:
50 g smør
citronsaft
finthakket estragon eller karse
TILBEHØR:
kryddersmør, råstegte kartofler.
* Tilberedning
Rens de røgede sild omhyggeligt for skind og ben.
Læg fileterne i et velsmurt ovnfast fad.
Klip purløget fint og drys det over.
Skær tomaterne i halve eller kvarte, afhængig af størrelsen.
Læg dem over sildene med den buede side opad.
Pisk æggene sammen med mælk. Tilsæt krydderier.
Hæld æggemassen over sildene.
Sæt fadet på ovnristen midt i ovnen ved 225°C i ca. 20 min,
indtil æggemassen er stiv og har fået en let gylden farve.
SERVERING:
Server retten rygende varm med råstegte kartofler og
kryddersmør.
KRYDDERSMØR:
Rør blødgjort smør med citronsaft og finthakket estragon
eller karse.
VARIATION:
I stedet for at give råstegte kartofler til, kan man lægge
et lag kogte, kolde
kartoffelskiver i fadet, så røget sild, 1 lag tomatskiver og
til sidst 1 lag kartofler.
Drys hakket purløg over.
Hæld æggemassen over, bestående af 5 æg og 2½ dl mælk samt
salt og peber.
Bag retten som angivet i opskriften.
Opdateret: 14/10/2025