Tid: 30 min. I alt: 45 min. 4-6 portioner
# Ingredienser
6 store røgede sild
1 bdt dild
RØRÆG:
6 æg
1 dl ymer eller creme fraiche
salt og hvid peber
20 g smør
FLØDESTUVET SPINAT:
1 pakke helbladet dybfrossen spinat
25 g smør
salt og peber
½-1 dl piskefløde
TILBEHØR:
røræg
flødestuvet spinat
evt. fuldkornsrugbrød, smør.
* Tilberedning
Skær forsigtigt de røgede sild op, uden at fjerne hoved og
hale.
Tag forsigtigt rygbenet ud, og fjern så mange små ben som
muligt.
Læg en dusk dild i hver og luk sildene sammen igen.
Læg et stykke folie på en varm havegrill og læg sildene
herpå, og
lad dem stege ca. 4 min på hver side. Vend forsigtigt
sildene.
SERVERING:
Server sildene varme på tallerken til hver gæst.
Hver piller sin sild fri for skind og ben.
Server hertil røræg, flødestuvet spinat, rugbrød og smør.
RØRÆG:
Pisk æg og ymer eller creme fraiche sammen. Tilsæt salt og
peber.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og hæld æggemassen i.
Rør forsigtigt fra side til side med træspatel, og
lad æggemassen stivne ved ikke for kraftig varme.
Rørægget skal være glat, blankt og endelig ikke tørt.
Så snart æggemassen er stiv, lægges låg på gryden, indtil
serveringen.
Så bliver overfladen ikke tør.
FLØDESTUVET SPINAT:
Den optøede helbladede spinat knuges fri for væde og hakkes
groft på et bræt.
Smørret smeltes i en gryde, og spinaten tilsættes.
Fløden spædes ved, og spinaten småsnurrer uden låg 6-8 min.
Smag spinaten til med salt og peber.
Drys evt. lidt revet (stødt) muskatnød over ved anretningen.
TIPS:
Husk at sætte en tallerken på til skind og ben fra de
grillstegte sild.
Sildene kan også grillsteges i ovnen. De tilberedes på samme
måde,
men pakkes ind enkeltvis i foliepakker.
Steges ca. 5 min på hver side under en varm grill.
Andet kryddergrønt kan lægges inden i sildene i stedet for
dild, såsom
estragon, fennikel, basilikum eller hakket løg og små
tomatterninger.
Opdateret: 14/10/2025