Røget sild

Røget sild 

 
Tid: 30 min. I alt: 30 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
4 friskrøgede sild
4 rå æggeblommer
1 bdt radiser
1 bdt purløg
evt. lidt frisk basilikum
1 finthakket løg

 
TILBEHØR:
grovbrød, fuldkornsbrød eller surbrød, smør.

 
* Tilberedning
PILNING AF RØGET SILD:
Skær hoved og halefinne af silden. Klem silden let langs rygbenet.
Skær silden op i bugen helt ned til halen. Åbn silden. Fjern rygbenet.
Pil alle småbenene omhyggeligt væk med en lille urtekniv.
Læg silden åben på anretningsfadet, men med skindsiden opad.
Mærk med en bordkniv lette skrå kryds i skindet, men lad det ligge over silden indtil serveringsøjeblikket.

 
ØVRIGE TILBEREDNING:
Skil æggene og sæt æggeblommerne i den halve skal i et æggebæger eller
i en lille dynge groft salt på serveringsfadet.
Skær radiser i skiver. Klip purløg og basilikum fint. Hak løget fint.
Anret alle fire ting i små separate skåle.

 
SERVERING:
Fjern forsigtigt skindet på sildene. Begynd ved halen og træk det af.
Anret æggeblommer ved siden af.
Sæt de små skåle med purløg, radiser, basilikum og løg på fadet eller udenom.
Giv brød og smør til.

 
VARIATIONER
1. Anret røget sild som angivet, men uden æggeblommer m.m.
Rør creme fraiche op med ymer.
Bland radiseskiver, agurketerninger, purløg, hakket løg og hakket dild i salatsaucen og
smag til med salt og peber. Anret denne salat ved siden af de røgede sildefileter.

 
2.
# 10 kogte, kolde nye kartofler
½ wondersalathoved
2-3 tomater
1 bdt radiser
¼ salatagurk
1 bdt purløg
2-3 røgede sild
2 hårdkogte æg.
Marinade:
1 dl olie
2 spsk rødvinseddike
salt, peber
1 fed knust hvidløg.
*
Riv salaten i mindre stykker og læg den i en skål.
Skær kartofler i skiver, tomater i både, radiser i skiver, agurk i terninger og klip purløget fint.
Bland det hele og læg det over salaten.
Pil sildene og skær dem i mindre stykker.
Fordel stykkerne over salaten og drys med hakket, hårdkogt æg.
Pisk marinaden sammen og smag den godt til:
Hæld den over salaten ved bordet, og bland det hele godt.
God salat til frokost eller middag en sommerdag.

 
3.
2-3 pillede røgede sild lægges på et fad.
4 spsk olie, 2 spsk estragoneddike, 2 spsk koncentreret tomatpuré piskes sammen og
krydres med salt og friskkværnet peber.
Marinaden hældes over sildene og anretningen pyntes med finthakket løg og fintklippet purløg.
Serveres til rugbrød og smør.
Denne anvendelse er også god, hvis man har en rest røget sild, som ser lidt tør ud.

 
TIPS:
Man kan lade skindet ligge på de røgede sild lige indtil serveringsøjeblikket.
Så tørrer de ikke ud og kan ordnes lidt i forvejen, blot de står koldt.

 


 

Opdateret: 14/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙