Røgede spegesild

Røgede spegesild 

 
Tid: 30 min. I alt: 2 døgn. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
4 store udvandede spegesildefileter
1 flaske træsyre (købes på apoteket).
1 dl olie
3-4 kviste timian
1-2 spsk estragoneddike
1-2 gulerødder
Pynt: tynde skiver rå skalotteløg
Tilbehør: surbrød og smør.

 
* Tilberedning
Skyl sildene og tør dem med papir fra køkkenrullen.
Pensl dem på begge sider med et tyndt lag træsyre.
Læg dem på et fad, dæk dem med folie og stil dem i køleskabet 1 døgn.

 
Pisk olie og eddike sammen og hæld det over silden.
Del timian ud i enkelt-blade og små kviste og drys dem over silden.
Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af råkostjernet.
Anret sildene på det fad, de skal serveres på.
Skær dem i passende portionsstykker, men lad dem ligge som hele fileter.
Hæld lagen over og drys de revne gulerødder over. Stil fadet i køleskabet 1 døgn.

 
SERVERING:
Læg tynde rå løgringe langs kanten og server surbrød og smør til.

 


 

Opdateret: 11/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙