Oldemors sildesalat

Oldemors sildesalat 

 
Tid: 40 min. I alt: 1 time. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
35 g smør
35 g mel
1 ½-2 dl suppe
2 spsk rødbedeeddike
1-1½ dl piskefløde
2-3 spsk olie
salt og friskkværnet peber
1-1½ spsk hjemmerørt sennep eller
tør, gul sennepspulver efter smag
1-2 spsk revet skalotteløg
1-2 spsk estragoneddike
evt. 1-2 tsk sukker
Fyld:
lige dele af syltet rødbede
kogte, kolde kartofler
skrællet æble
marineret spegesild
kogt kalvekød eller tunge
1 spsk hakket syltet asie
1 spsk hakket syltet agurk Pynt:
hakket hårdkogt æg

 
TILBEHØR:
fuldkornsrugbrød, smør.

 
* Tilberedning
Afbag smør og mel og spæd op med suppe under konstant piskning.
Tilsæt rødbedeeddike og piskefløde og lad salatsaucen småkoge, indtil den er glat og blank.
Tilsæt olie og krydderier.
Smag salatsaucen til med sennep, revet løg, estragoneddike og evt. sukker.
Saucen skal være stærk.
Lad salatsaucen afkøle. Rør af og til, så den ikke trækker skind.
Skær alle dele til fyldet i ensartede små terninger og bland dem i salatsaucen,
når den er kold. Smag sildesalaten til.

 
SERVERING:
Anret salaten i en skål og drys hakket, hårdkogt æg over.
Giv groft fuldkornsrugbrød og smør til.

 
HJEMMERØRT SENNEP:
Hertil anvendes tør sennep, som fås i pakker. Den udblødes, som angivet på pakken.
Derefter røres den op med lidt eddike, temmelig meget sukker og lidt piskefløde.
Den kan godt spises med det samme, men er bedst efter 8 dage i køleskabet.
Som nævnt kan man godt bruge tør gul sennepspulver til sildesalaten, men
endelig ikke sur sennep.

 
VARIATION AF SILDESALATEN I:
Samme fyld kan blandes i en olie/vineddikemarinade krydret med sur sennep og fintrevet løg.

 
Fyldet blandes i en salatsauce af lige dele mayonnaise og ymer eller creme fraiche.
Den smages til med rødbedeeddike, gul sennep og revet løg.

 
TIPS:
Man kan glimrende udelade kød eller tunge i salaten

 


 

Opdateret: 14/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙