Tid: 5 min. I alt: 10 min. 4 portioner
# Ingredienser
8 meget tynde skiver oksefilet eller tykstegsfilet à ca. 75
g
50-75 g smør
salt, peber
høvlet peberrod
OVNGRATINEREDE KARTOFLER:
¼ kg skrællede kartofler
4 spsk finhakket løg
1 fed knust hvidløg
salt, peber
2½-3 dl bouillon
25 g smør.
TILBEHØR
Ovngratinerede kartofler
Brøndkarse eller grøn salat
* Tilberedning
Bank kødskiverne ud med håndroden,
så skiverne bliver meget tynde.
Aftør kødet med papir fra køkkenrullen.
Brun smørret. Steg bøfferne ½-1 minut på hver side.
Drys salt og peber på, når bøfferne er stegt.
Skræl frisk peberrod fx med en kartoffelskræller.
SERVERING:
Anret bøfferne på et varmt fad og hæld stegesmørret over.
Læg en bunke høvlet peberrod på hver.
Server retten straks med brøndkarse eller
grøn salat og ovngratinerede kartofler.
OVNGRATINEREDE KARTOFLER:
Skær skrællede kartofler i tynde skiver.
Læg dem lagvis i et ildfast fad med hakket løg,
knust hvidløg og salt og peber mellem lagene.
Hæld bouillon ved og fordel smørklatter over.
Dæk fadet med låg eller folie og stil det på ovnristen
midt i ovnen ved 200°C i ca. ¾-1 time til de er møre.
15 min før kartoflerne er færdige, fjernes foliet,
så overfladen kan gyldne lidt.
VARIATION AF TILBEHØR:
Minutbøf kan serveres med råstegte kartofler,
pommes frites eller flute.
Alle slags blandede grønsagssalater passer til.
Bøfferne kan garneres med brunede løg og
ristede tomater i stedet for peberrod.
TIPS:
Forfald ikke til at banke kødet ud med kødhammer.
Man banker både saft og kraft ud.
Anvend ikke høvlet peberrod på pose.
Det er al for fint revet og så er der tilsat sukker.
Har du ingen bouillon, kan bouillonterning eller
bouillon fra dåse bruges til kartoflerne.
Pas på saltet i kartoflerne, mængden afhænger af,
hvor salt bouillonen er.
Minutbøf er også velegnet som frokostret og
serveres da kun med peberrod og brøndkarse.
Som raffinement kan de glohede bøffer serveres
med frossen flødepeberrod.
Bland finreven peberrod i flødeskum og smag til
med lidt salt og citronsaft.
Anret det i en skål, der kan tåle at stå i dybfryser og
indfrys det ½-1 time.
Opdateret: 14/09/2025