Grønsagsterrine

 Grønsagsterrine

 
Tid: 40 min. I alt 1 time 10 min. 6-8 portioner

 
# Ingredienser
400 g broccoli
400 g frosne suppeurter
2 fed hvidløg
1 bt hakket persille
1 spsk friskhakket basilikum el. 1 tsk tørret
100 g mayonnaise, helst hjemmerørt
4 æg
2 spsk Maizena
salt, friskkværnet peber
4-5 artiskokbunde fra dåse
TILBEHØR:
agurke/creme fraiche-sauce
lun flute.

 
* Tilberedning
Skær broccoli i meget små stykker og kog den 10 min i usaltet vand.
Tilsæt suppeurterne og kog alle grønsagerne, til de er meget møre.
Hæld dem til afdrypning i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Kom 2 æg i blenderen og· findel halvdelen af grønsagerne.
Tilsæt nippet persille, hvidløg og grønsagerne lidt efter lidt.
Stop evt. blenderen og skrab siderne rene.
Hæld massen i en skål og findel resten af grønsagerne med resterende æg.
Hæld massen i skålen og tilsæt de øvrige ingredienser undtagen artiskokbunde.
Smør en aflang form, 1½ l, godt med smeltet smør.
Læg halvdelen af grønsagsmassen i formen.
Læg velafdryppede artiskokbunde ned midt igennem formen med den buede side opad.
Fordel resten af rønsagsmassen over.
Dæk formen med smurt alufolie og bag terrinen i vandbad ved 200°C i 1¼-1½ time.
Lad terrinen afkøle lidt i formen.
Løs den langs kanten med en kniv og vend den forsigtigt ud på et fad. Lad den blive helt kold.

 
SERVERING:
Anret terrinen portionsvis i skiver og pynt med lidt agurke/creme-fraiche-sauce, tomatsnitte og brøndkarse. Byd lun flute og resten af saucen til.

 
Agurke/creme fraiche-sauce:
3 dl creme fraiche 38%
1 tsk lys dijonsennep
1 bt hakket dild
salt, friskkværnet hvid peber
1 salatagurk, ca. 200 g.
*
Bland cremefraiche med krydderier.
Skræl agurken, flæk den på langs og skrab kernerne ud.
Riv agurken på den grove side af råkostjernet.
Læg den revne agurk på et viskestykke og knug væden af.
Bland agurk med cremefraiche.

 
VARIATION:

 
Kartoffelfrikadeller:
500 g skrællede kartofler
2 spsk revet løg
50 g hamburgerryg
2 små æg
3-4 spsk mel
salt, peber, 1 knsp merian.
fedtstof til stegning.

 
Skær de skrællede kartofler i små stykker og kog dem meget møre i usaltet vand.
Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre.
Mos dem med el-håndpisker og rør mosen med de øvrige ingredienser. Lad mosen blive helt kold.
Steg den som almindelige frikadeller ved ikke for stærk varme ca. 3 min på hver side.
Serveres med snittede porrer dampet møre med en dåse flåede tomater, vand og salt.

 


 

Opdateret: 16/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙