Fyldte pitabrød

Fyldte pitabrød

 
Pita eller pitabrød er et rundt fladbrød. Pita er det græske ord for tærte. Pitabrød kommer fra, og er meget brugt i det Græske køkken og ellers i middelhavsregionen. Brødet har traditionelt været brugt til at dyppe i hummus og lignende sovse, samt til at servere madretter som falafel og kebab i. Tilberedningstid: 30 min

 
# Ingredienser

til 4 portioner:


Roquefort-fyld 
¼ agurk
4 tynde skiver røget skinke
salatblade
2 tomater
½ porre
100 g roquefort
4 spsk yoghurt
1 fed hvidløg
½ tsk urtesalt
½ tsk oregano
evt. vindruer

 
Tunfiskefyld:
3 kogte kartofler
2 tomater
2 hårdkogte æg
100 g konserverede bønner
1 ds tun i vand
2 tsk vineddike
2 tsk olie
½ tsk salatkrydderi
8 oliven

 
Fyldte pitabrød

 
* Tilberedning
1 Skær agurken, skinken og salaten i strimler. Hak tomater og porre.

 
2 Mos roqueforten og bland den med yoghurt i en skål.
Pres hvidløgsfeddet i og krydr med urtesalt og oregano.

 
3 Bland agurk, skinke, tomat og porre i.
Kom først strimlet salat i pitabrødene og derefter fyldet.
Pynt gerne med vindruer.

 
Tunfiskefyld:
1 Skær kartofler, tomater og æg, skiver.
Lad bønner og tun dryppe af og del begge dele i mindre stykker.
Bland det hele i en skål.

 
2 Bland vineddike, olie og salatkrydderi i en skål.

 
3 Kom tunfiskeblandingen i pitabrødene og hæld dressingen over. Pynt med oliven.

 
TIPS
Server pitabrødene varme med pølse og salat eller server dem som de gør i middelhavsregionen med en dip af kikærter.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙