Fyldte pandekager med roastbeef

Fyldte pandekager med roastbeef

 
Fyldte pandekager er en udmærket ting til madkurven eller til en buffet. Lav en portion usødede pandekager og brug fyldet, du får opskrifter til her.
Tilberedningstid: ca 30 min

 
# Ingredienser
til 24 pandekager:
Roastbeef-fyld:
• 100 g mayonnaise
• 1 pose revet peberrod
• 300 g roastbeef

 
Gorgonzola-fyld:
• 250 g gorgonzola
• 1½ dl cremefraiche

 
Serveringsforslag:
En frisk grøn salat er god som tilbehør.

 
Fyldte pandekager med roastbeef

 
* Tilberedning
Rør mayonnaise og den revne peberrod sammen.
Bred et tyndt lag af blandingen på halvdelen af pandekagerne.
Skær roastbeefen i strimler og fordel strimlerne over peberroden.
Rul dem sammen og del hver af dem skråt på midten.

 
Rør gorgonzola og creme fraiche sammen til en jævn og smidig creme.
Fordel denne creme på resten af pandekagerne og rul dem sammen.
Del også dem på midten.

 
TIPS
Hvis du vikler den ene ende af pandekagerne ind i staniol, bliver de lettere at spise.
For forandringens skyld kan du skære pandekagerne til, så de bliver firkantede.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙