Clubsandwich
Bøfsandwich
Tunfiskesandwich
Æggesandwich
Tungesandwich
Clubsandwich
#
Ingredienser pr stk
2 tynde skiver formfranskbrød
2-3 spsk mayonnaise
1 spsk ymer
50 g kogt eller stegt kyllinge-, hønse- eller kalkunkød uden
skind
1 spsk hakket kryddergrønt, fx en blanding af purløg,
persille, kørvel, brøndkarse
5-6 skiver tomat
3-4 tynde skiver vakuumpakket bacon
1 salatblad, helst iceberg
salt, peber
* Tilberedning
Rør mayonnaisen op med ymer og evt. 1 knsp sennep.
Rist brødskiverne, lad dem afkøle helt og smør dem med ca.
1/3 af mayonnaisen.
Drys lidt grønt over. Læg kogt fjerkrækød uden skind og ben
på den ene brødskive.
Smør resten af mayonnaisen over. Drys med hakket grønt.
Læg tomatskiverne over. Drys med salt, peber og evt. resten
af det grønne.
Læg sprødstegte baconskiver over, 1 salatblad og den anden
brødskive.
Tryk sandwichen lidt sammen.
SERVERING:
Server sandwichen omgående. Byd evt. brøndkarse til.
VARIATIONER
Clubsandwich kan tilberedes med skinke i stedet for
fjerkrækød eller
blot med tomat, bacon og salatblad.
Bøfsandwich
4 pers.
#
8 tynde skiver ristet brød smøres med hvidløgsost eller
kvark med urter.
Herover lægges tomatskiver.
300 g hakket oksekød æltes med 1 æggeblomme, 2 tsk revet
løg, salt og peber og
formes til fire firkantede bøffer.
De steges 1-2 min på hver side.
Lægges over tomater, herover 2-3 løgringe og evt. 3 skiver
rå agurk.
Den anden brødskive over. Serveres med brøndkarse og kapers.
Tunfiskesandwich
4 pers.
#
1 ds tunfisk naturel
1 smilende æg
evt. 1-2 stilke bladselleri
½ lille peberfrugt
salt, peber
1 tsk lys dijonsennep
citronsaft efter smag
4 spsk mayonnaise
salatblade
8 skiver formfranskbrød
smør.
*
Hæld væden fra tunfisken. Findel den med en gaffel.
Hak det smilende æg i en kop med en lille kniv og bland det
med tunfisken.
Snit bladselleri og peberfrugt meget fint.
Tilsæt grønsagerne, krydderier og mayonnaise og bland fyldet
godt.
Smør brødskiverne. Belæg dem med salatblade og smør fyldet
over.
Læg sandwicherne sammen.
I stedet for bladselleri kan bruges finhakket syltet eller
rå agurk.
Mayonnaisen kan udskiftes med kvark.
Æggesandwich
4 pers.
#
3 hårdkogte æg hakkes i en lille skål med en kniv.
1 tsk lys dijonsennep, salt, hvid peber, ½ bakke fintklippet
karse og
3-4 spsk mayonnaise tilsættes og fyldet smages godt til.
Fyldet smøres på 8 tynde brødskiver, gerne
fuldkornshvedebrød.
De fire brød belægges med skiver af rå agurk eller radiser
og brødene klappes sammen.
I stedet for sennep kan æggefyldet smages til med karry.
Andet kryddergrønt kan bruges, fx purløg, estragon eller
basilikum.
En rest finthakket skinke, hamburgerryg eller tunge kan
blandes med æggene.
Tungesandwich
4 pers.
#
1 flødeost, ca. 100 g, røres op med et par teskefulde mælk
og reven peberrod.
Smøres på 8 tynde skiver grovbrød.
Den ene brødskive belægges med 2-3 tynde skiver tunge og 2-3
skiver rå agurk.
Det andet brød over.
I stedet for tunge kan bruges skinke, saltkød eller røget
lammelår.
TIPS:
Sandwicherne kan laves i forvejen undtagen de to
førstnævnte.
De sættes i køleskabet dækket med tætsluttende plastfilm.
Skal der laves mere end 2 clubsandwich, anrettes alt på et
fad,
så hver kan lave sin egen sandwich ved bordet.
Så bliver brødet ikke blødt og baconen holder sig sprød.
Clubsandwlch er også velegnet til frokost, den er et helt
måltid i sig selv, og
en bid ost og lidt frugt bagefter er tilstrækkeligt.
Et smilende æg har en fast hvide og en flydende blomme.
Metode til at koge
smilende æg:
Læg et par centimeter
vand i en gryde og bring det i kog med låg på.
Læg forsigtigt æggene
i det kogende vand.
Kog æggene under låg i
6-7 minutter.
Hæld straks det varme
vand fra og læg æggene i koldt vand for at stoppe kogeprocessen og gøre dem
lettere at pille.
Den præcise tid kan
dog variere afhængigt af æggets størrelse, hvor store æg skal koge lidt længere
end små æg.
Opdateret: 18/10/2025