Blomkål med skinke

Blomkål med skinke 

 
Tid: 20 min. I alt 40 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
1 mellemstort blomkålshoved
vand
salt
1 tsk citronsaft
4 hårdkogte æg
4 små tomater
4 store eller 8 små skiver skinke
salat blade

 
Mayonnaise dressing:
100-150 g mayonnaise
ca. 1 dl ymer
1-3 tsk bearnaiseessens
3 spsk hakket persille
1 spsk friskhakket estragon eller
1 tsk tørret
2 tsk basilikum eller ½ tsk tørret
ca. 1 tsk lys dijonsennep
salt og hvid peber efter smag

 
TILBEHØR:
Frisk surbrød eller grahamsbrød.

 
* Tilberedning
Gør blomkålen i stand og kog den knapt mør i
velsaltet vand tilsat citronsaft, kogetid 10-15 min,
afhængigt af størrelsen. Blomkålen skal være lidt sprød.
Tag kålen op af vandet og lad den blive helt kold.

 
MAYONNAISE DRESSING:
Rør mayonnaise op med ymer og smag den til med de
nævnte ingredienser.
Hold lidt af den grønne krydderblanding tilbage til pynt.

 
SERVERING:
Anret blomkålen på et fad belagt med salatblade.
Hæld lidt af mayonnaisedressingen over og pynt
med hakket grønt.
Skær sværen af skinken, halver evt. store skiver og
rul dem sammen.
Læg dem uden om kålen sammen med tomatbåde og
halve æg.
Hæld resten af dressingen i en lille saucekande eller
skål og server den til sammen med brød.

 
VARIATION AF RETTEN:

 
BLOMKÅL MIMOSE:
1 mellemstort blomkålshoved
vand, salt,
1 tsk citronsaft
100- 150 g rejer
dildkviste, salatblade.

 
DRESSING:
100-150 g mayonnaise
½-1 dl ymer eller creme fraiche
1 lille syrligt æble
2 hårdkogte æg
ca. ¼ tsk karry, salt, hvid peber.
 
* Tilberedning
Blomkålen koges knapt mør i velsaltet vand, tilsat citronsaft.
Kålen tages op og afkøler helt.
Mayonnaise røres op med ymer/creme fraiche og tilsættes
meget små terninger af skrællet æble samt hakket hårdkogt æggehvide.
Smages til med krydderier.
Blomkålen anrettes på salatblade, og halvdelen af dressingen
hældes over.
Anretningen pyntes med rejer og dildkviste, og til sidst
moses æggeblommerne gennem en sigte over kålen.

 


 

Opdateret: 16/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙