Rensdyrruller med røræg

Rensdyrruller med røræg

 
Dette er en glimrende forret, der kan spises både varm og kold. Kan du ikke få fat i rensdyrkød, kan du bruge andet røget kød, f.eks. røget skinke eller hamburgerryg.

 
# Ingredienser
Til 4 portioner:
• 2 spsk smør eller margarine
• 3 æg
• 1 dl mælk
• salt
• hvid peber
• 4-8 skiver røget rensdyrkød

 
Garnering:
• strimlet icebergsalat
• tomater skåret i både

 
Serveres med et madbrød eller knækbrød
samt en grøn salat.
 
* Tilberedning
Smelt fedtstoffet i en tykbundet kasserolle.
Bland hurtigt æg og mælk sammen, men pisk det ikke.
Krydr med salt og peber efter behag.

 
Hæld æggeblandingen i kasserollen og lad den stå over svag varme.
Når blandingen begynder at stivne, røres forsigtigt i den med en gaffel, helt ned i bunden.
Rør ikke for kraftigt, så bliver den tør og grynet.

 
Fordel rørægget på kødskiverne.
Rul dem sammen eller form dem til kræmmerhuse.

 
Servér rullerne med det samme eller lad dem køle og servér dem som en kold forret på en bund af strimlet salat.
Pynt med tomatbåde.

 
TIPS
I stedet for rensdyrkød kan du f.eks. bruge røget culotte, røget lammekød eller røget skinke.
Smag evt rørægget til med fint klippet purløg, persille eller dild.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙