Hønsepaté

Hønsepaté 

 
Tid: 1 time. I alt 6 time 15 min. 6-10 portioner

 
# Ingredienser
Dej:
350 g mel
100 g smør
1 æg
ca. ¾ dl vand
1 tsk salt
Fyld:
1 pk kyllingebrystschnitzel, 300 g dybfrossen
1½ dl madeira
¼ tsk reven muskatnød
8 tynde skiver tunge
1-2 trøfler
Fars:
125 g hakket svinesmåkød, hakket 2 gange
125 g hakket kalvekød, hakket 2 gange
1 pk kyllingebrystschnitzel, 300 g dybfrossen, hakket 2 gange
2 spsk cognac
3 æg
ca. 1 spsk salt
ca. ½ tsk peber
ca. 2 dl hønsebouillon fra dåse
4 blade husblas

 
TILBEHØR:
Oliven med mandler.

 
* Tilberedning
DEJ:
Findel smørret i melet og saml dejen.
Læg den koldt i ca. ½ time.
Optø det ene hold kyllingeschnitzler i madeira tilsat muskat.
Lad kødet marinere 3-4 timer.
Skær trøflerne i tynde skiver. Gem væden.

 
FARS:
Hak alle tre slags kød samt spæk to gange.
Rør det op med madeira, hvor kyllingekødet har marineret,
samt æg, cognac, salt og peber og trøffelvæde.
Udrul 2/3 af dejen på et melet bord.
En aflang pateform eller sandkageform fores med dej,
som skal hænge ca. 1 cm ud over kanten.
Læg et lag fars i formen, herover taglagte skiver tunge,
så et lag fars, så de marinerede stykker kyllingebryst,
et lag fars og de skiveskårne trøfler.
Til sidst resten af farsen.
Resten af dejen rulles ud og lægges over farsen.
Underdejen pensles med æggehvide og trykkes sammen
med overdejen med en gaffel.
Overflødig dej skæres af langs kanten.
Pensl overfladen med sammenpisket æg.
Skær i midten af pateen et hul på størrelse med en 25 øre.
Sæt sammenfoldet alufolie langs kanten.
Det gør man, for at dampen kan trænge ud under bagningen.
Udrul dejrester.
Skær nogle blade, stilke og runde blomster ud af dejen.
Læg dejen i hver ende af pateen. Se billedet.
Pensl dejen med æg.
Sæt formen på ovnristen midt i ovnen ved 200°C i ca. 1¼ time.
Lad pateen afkøle lidt i formen, inden den forsigtigt løsnes,
tages ud af formen og afkøler på en bagerist.

 
Smelt udblødt husblas i kogende hønsebouillon.
Lad geleen blive næsten kold.
Fjern folien fra hullet i dejen og hæld geleen ned
gennem hullet lidt efter lidt, når pateen er helt kold.
Sæt den koldt til geleen er stiv.

 
SERVERING:
Skær pateen i skiver ved anretningen og
læg oliven med mandler ved siden af.



 

Opdateret: 16/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙