Fyldte champignon

Fyldte champignon

 

Champignon fyldt med leverpostej er festlige at servere til en drink før middagen. De bliver ekstra lækre, hvis fyldet er gåseleverpostej.

Tilberedningstid: 1 time

 
# Ingredienser
til 4 portioner:
16 middelstore champignon
100 g leverpostej
2-4 spsk fløde
¼ fed hvidløg
1 spsk fint hakket persille
8 oliven med pimento
1 blad husblas
1 dl bouillon
1 tsk sherry

 
Serveres til en drink før maden, til kold roastbeef eller til kold, kogt skinke.

 
Fyldte champignon

 
* Tilberedning
Vrid eller skær forsigtigt foden af champignonerne.
Børst hatten ren med en blød børste.

 
Fjern den brune skorpe på leverpostejen.
Rør leverpostejen blød og smidig med fløde.
Smag til med en anelse presset hvidløg. Rør persillen i.

 
Fyld eller sprøjt postejmassen i champignonhattene.
Del de 8 oliven og sæt en halv på toppen af hver.

 
Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min.
Tryk det meste af vandet ud og smelt det i en lille kasserolle.
Bland den smeltede husblas med bouillon og sherry og lad det stå koldt til det begynder at stivne.

 
Dryp blandingen over champignonhattene.
Stil dem f.eks. på en bagerist, så det overflødige gelé løber af.
Gentag drypningen et par gange til postejen er helt dækket.
Lad champignonerne stå koldt og stivne mellem hver drypning.

 
TIPS
Geléen bevirker, at champignonerne holder sig friske i længere tid.
De kan altså forberedes i god tid.
Hvis du udelader geléen, skal champignonerne tilberedes lige inden serveringen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙