
Har du brug for en forret, der er hurtig og let at tilberede, er fyldt avocado et godt
valg. Med fyld af herlige, friske rejer og med en elegant garnering, er
succesen hjemme.
Tilberedningstid:
ca 30 min
# Ingredienser
til 4
portioner:
2 avocadoer
saften af 1
citron
300 g rejer
med skal
1 dl
cremefraiche
1 spsk fint
hakket løg
1 spsk
chilisovs
1 spsk fint
hakket dild
Garnering:
4 tynde skiver
citron
4 tynde skiver
agurk
4 rejer
Serveres med
ristet brød skåret i trekanter.

* Tilberedning
Pil rejerne.
Bland creme fraiche,
løg, chilisovs og dild sammen og bland rejerne i.
Del avocadoerne
og fjern stenene.
Hæld citronsaften over frugtkødet.
Fordel
rejeblandingen i de halve avocadoer.
Læg en
citronskive og en agurkeskive sammen.
Skær et snit ind til midten af skiverne, de skal stadig hænge sammen.
Vrid skiverne og læg dem som pynt oven på avocadoerne sammen med de 4 rejer.
TIPS
Lad
avocadoerne stå et øjeblik i køleskabet inden serveringen.
Opdateret: 24/09/2026