Store, dejlige pandekager under et lækkert dække af ostesauce og fyldt med en god farsblanding - lige god som forret som til frokost. De tager lidt tid at forberede, men er til gengæld en både billig og god gæsteret.
Tilberedning: 1¼ time, heraf 20 min i ovnen. 4 portioner
# Ingredienser
2 æg
4 dl mælk
2 dl hvedemel
½ tsk salt
1-2 spsk smør eller margarine
Fyld:
1-2 spsk smør eller margarine
250 g hakket oksekød
2 porrer
½ tsk salt
½ tsk paprika
½ tsk sennepspulver
Ostesauce:
1 dl mælk
½ dl piskefløde
½ dl hvidvin
1 spsk hvedemel
1 dl reven ost, f.eks. mozzarella
½ tsk salt
Serveringsforslag:
Sprøde salatblade i forskellige farver.
* Tilberedning
Pisk æggene i en skål, tilsæt halvdelen af mælken samt mel og pisk det til en dej uden klumper.
Tilsæt salt og resten af mælken.
Varm lidt fedtstof i en stegepande og bag 12 pandekager.
Lad dem køle ovenpå hinanden.
Brun fedtstof i en gryde og smuldr farsen i.
Skær porrerne i skiver, tilsæt dem samt salt, paprika og sennepspulver.
Lad det simre nogle min under låg.
Lad det derefter simre uden låg, til skyen er kogt ind. Rør ofte i det.
Fordel fyldet på pandekagerne og rul dem sammen.
Smør et fad og læg pandekagerne heri.
Kom mælk, fløde og vin til saucen i en gryde.
Tilsæt hvedemel, ost og salt og lad det koge op under omrøring til en jævn sauce.
Hældes over pandekagerne og de gratineres ca 20 min ved 225 °C på nederste rille.
TIPS
Pandekager og fyld kan forberedes i forvejen. Opbevar det koldt hver for sig.
Opdateret: 26/08/2026