
Små tykke og luftige pandekager bagt med boghvedemel og gær. I Central- og Østeuropa serveres de med
smetana, hvilket vil sige sur russisk fløde samt ægte kaviar, men dette kan
sagtens erstattes med creme fraiche og almindelig kaviar.
Tilberedningstid:
1½ time, heraf 1 time til hævning
# Ingredienser
Til 4
portioner:
(8-12 stykker)
15 g gær
1 dl mælk
½ dl øl
1 æg
1 dl hvedemel
1 dl
boghvedemel
½ tsk salt
2 spsk smeltet
smør eller margarine
Til stegning:
1 spsk smør
eller margarine
Serveringsforslag:
Creme fraiche,
kaviar eller stenbiderrogn samt finthakket løg.

* Tilberedning
1 Opvarm
mælken til 37°C, smuldr gæren i den, og rør til den er opløst.
2 Del ægget og
pisk blommen, øllet, begge slags mel og saltet i.
Rør til dejen
er jævn. Lad det hæve med et klæde over i 1 time.
3 Pisk
æggehviden stiv og bland den og det smeltede fedtstof i.
4 Bag tykke
blinier over svag varme. Beregn 1½-2 spsk dej til hver blini.
5 Vend
blinierne når de er hævet op, og ydersiden er stivnet.
Steg dem på
den anden side.
6 Server
blinierne på varme tallerkner.
Læg en klat
kaviar eller stenbiderrogn, lidt creme fraiche og lidt hakket løg på hver
blini.
TIPS
Der findes
stegepander specielt beregnet til at stege blinier i.
Smetana
(Mejeriprodukt) er et tykt, syrnet mælkeprodukt fra Central- og Østeuropa.
Det minder om creme fraiche,
men laves på uhomogeniseret fløde.
Fedtprocenten ligger
typisk mellem 15% og 30%.
Det skiller ikke, når
det bliver kogt eller bruges i varme retter
Opdateret: 24/09/2026