Ansjospande

Ansjospande

 
Til natmad vil man gerne have noget der er lidt salt og godt krydret. Så hvorfor ikke prøve en anderledes pyt-i-pande, med ansjoser og rødløg, i stedet for de sædvanlige snitter.
Tilberedningstid: 20 min

 
# Ingredienser
Til 4 portioner:
2 rødløg
6-8 kartofler
1 dåse ansjoser, ca 125 g
1½ spsk smør eller margarine
½ tsk sort peber
½ tsk rosépeber
evt salt
4 rå æggeblommer
2 spsk fint hakket purløg eller persille

 
Serveres med rød eller grøn peberfrugt skåret i fine strimler samt groft brød og smør.


* Tilberedning
1 Pil løgene og hak dem. Skræl kartoflerne og skær dem i små terninger.
Hak ansjoserne.

 
2 Svits de hakkede løg i lidt fedtstof i en stegepande.
Tag dem op og læg dem til side.
Kom kartoffelterningerne i og steg dem til de er bløde og har fået farve.

 
4 Bland løg og ansjoser i kartoflerne. Lad det blive varmt.
Krydr med sort peber og rosépeber og evt salt.

 
5 Knæk æggene.
Hæld æggehviden fra og gem blommerne i den ene halvdel af skallerne.

 
6 Kom retten op på et fad og pynt med æggeblommer og krydderurter.

 
TIPS
Ansjospanden kan tilberedes i forvejen og varmes under folie i ovnen.
Brug evt frosne kartoffelterninger, hvis du vil spare tid.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 25/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙