Tid: 20 min. 4 portioner
# Ingredienser
½ kg fuldmodne jordbær
evt. lidt sukker
CITRONCREME:
2 æggeblommer
2 spsk flormelis
1-2 spsk citronsaft
2½ dl piskefløde
* Tilberedning
Skyl jordbærrene og nip bladene af.
Tag fire af de flotteste bær med stilk på fra til pynt.
Drys evt. lidt sukker over bærrene, mens citroncremen
tilberedes.
CITRONCREME:
Rør æggeblommerne med sukker til en luftig æggesnaps.
Smag til med citronsaft. Pisk fløden.
Vend den med let hånd og dejskraber i æggesnapsen.
SERVERING:
Anret først desserten lige før serveringen.
Fordel det meste af citroncremen i fire dessertglas.
Læg jordbær forsigtigt over.
Pynt med en klat creme og et flot bær.
Server desserten straks.
VARIATION AF DESSERTEN I:
Senere på sæsonen tilberedes desserten med friske hindbær,
udstenede kirsebær, ferskner eller abrikoser, som er flået
og
skåret i mindre stykker.
VARIATION AF DESSERTEN II:
½ kg jordbær, sukker
10 små makroner
2 dl piskefløde
2 spsk appelsinsaft
1 spsk flormelis
1 tsk reven appelsinskal.
* Tilberedning
Gør jordbærrene i stand. Tag fire fra til pynt.
Drys lidt sukker over resten.
Knus makronerne. Fordel jordbærrene herover.
Pisk fløden og smag den til med appelsinsaft, sukker og
reven appelsinskal.
Fordel flødeskummet over bærrene og pynt med et helt bær.
Server straks.
TIPS:
Pisk æggesnapsen med hjulpisker eller el-håndpisker.
Desserten kan anrettes i rødvinsglas i stedet for
dessertglas.
Friske ferskner og abrikoser flås ved, at man dypper
dem et øjeblik i spilkogende vand, derefter i koldt vand.
Så er skindet lige til at pille af.
Opdateret: 14/09/2025