Smørkage

Smørkage 

 
Tid: 45 min. I alt 1 time 55 min.

 
SMØRKAGE:
275 g mel
175 g smør
50 g gær
½ dl fløde
1 æg
1 spsk sukker
Creme:
2 æggeblommer
1 spsk sukker
1½ dl mælk
2 tsk mel
½ tsk vaniljesukker
Remonce:
5 spsk sigtet flormelis
150 g smør
PENSLING: Sammenpisket æg.
GLASUR: 1-1 ½ dl flormelis, lidt sherry eller vand.
FORM: Springform 22 cm i diameter.

 
Hæld melet i en skål. Skær smørret i mindre stykker, og
hak det i melet med en kniv.
Smuldr derefter smørret i melet med fingrene til en grynet masse.
Udrør gæren med fløde.
Pisk æg og sukker i gæren og hæld denne blanding over melet.
Hak det ind i melet med en kniv og saml hurtigt dejen med hænderne.
Ælt eventuelt lidt mere mel i dejen på bordet. Arbejd med let hånd.

 
CREME:
Pisk æg og sukker i en gryde tilsæt mælk og mel.
Varm cremen op under konstant piskning til den er tyk.
Hæld cremen i en skål og tilsæt vaniljesukker og lad cremen afkøle.

 
REMONCE:
Rør sigtet flormelis og blødgjort smør sammen.
Rul halvdelen af dejen ud til en rund plade lidt større end springformens omkreds.
Beklæd en velsmurt springform med dejen og tryk dejen 2-3 cm op af kanten.
Skær kanten til, så den er lige.
Fordel cremen over dejbunden.
Rul resten af dejen ud til et rektangel og smør remonce ud i et jævnt lag, men ikke helt ud til den ene langside.
Pensl denne side med sammenpisket æg.
Rul dejen sammen og skær den ud i skiver.
Læg skiverne på snitfladen over cremen i 2-3 omkredse.
Lad smørkagen efterhæve 30 min på et ikke for varmt sted.
Pensl med sammenpisket æg og bag smørkagen på 225°C i 30-40 min.
Lad smørkagen afkøle lidt i formen, inden den forsigtigt tages ud på en bagerist.

 
GLASUR:
Rør sigtet flormelis med lidt sherry eller vand til en ret tyk glasur.
Læg en lille klat på hver »snegl« på smørkagen.
Server smørkagen, så snart glasuren er stiv.

 
TIPS:
Man kan undlade at komme glasur på smørkagen og i stedet servere den lidt lun.

 


 

Opdateret: 18/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙