
Hjemmebagt rugbrød er altid populært. Her får du opskriften på et saftigt rugbrød med smag af anis og fennikel. Lækkert og dejligt når som helst på dagen.
Tilberedning: 3 timer, heraf 45 min i ovnen
# Ingredienser
Til 2 brød:
• 50 g gær
• 5 d mælk
• 2 tsk salt
• 1 tsk anis
• 2 tsk fennikel
• 2 dl hvedeklid
• 5 dl rugmel, gerne groft
• 5 dl rugsigtemel
• ca 2 dl hvedemel
Serveres med pålæg til morgenmad eller frokost eller som madbrød til en salat,
en kop bouillon eller til suppe.
* Tilberedning
1 Smuldr gæren ned i en skål.
Varm mælken til den er fingervarm, højst 37°C, og hæld den i skålen.
Rør til gæren er opløst.
2 Tilsæt, salt, anis, fennikel, hvedeklid og rugmel. Bland det hele godt.
3 Tilsæt rugsigtemel og arbejd dejen godt igennem.
Lad dejen hæve ca. 1 time under et viskestykke.
4 Læg dejen på et melet bord og ælt den et øjeblik.
Tilsæt hvedemel til den bliver en smidig· dej, der slipper bordet.
5 Del dejen i to og form dem til runde eller aflange brød.
Læg dem på en smurt plade og lad dem hæve i ca 30 min.
6 Bag brødene ved 175°C i ca 45 min.
Lad dem køle under et viskestykke.
TIPS
Når du bager, er det bedst at stille melet frem i god tid, så det får stuetemperatur.
Luk også vinduer og døre - køkkenets al være varmt og fri for træk.
Opdateret: 15/08/2026