Petit-choux

Petit-choux

 

Petits-choux er fransk og betyder »små kålhoveder«. Her er det små kager, som man fylder med f.eks. vaniljecreme og frugt eller med is. De kan også serveres som forret med laksemousse, ostecreme eller andet godt.

Tilberedning: 1½ time, heraf 25 eller 15 min i ovnen

 

# Ingredienser

50 g smør eller margarine

2 dl vand

2 dl hvedemel

3 æg

 

Fyld:

2 dl kold kagecreme

½ dl piskefløde

 

Til pensling:

100 g god mørk chokolade

1 spsk smør eller margarine

 

Serveres til kaffe eller te eller som dessert med f.eks. is og kold dessertsovs.

 

Petit-choux

 

* Tilberedning

1 Varm fedtstof og vand i en kasserolle næsten til kogepunktet.

 

2 Tilsæt melet og rør kraftigt rundt, gerne med en elpisker, til dejen er blevet tyk og slipper bund og kanter. Tag kasserollen fra varmen.

 

3 Rør æggene i ét ad gangen.

Rør kraftigt mellem hvert æg, så hæver dejen bedre under bagningen.

 

4 Læg bagepapir på en bageplade eller smør den og sæt med en ske 15 »bakkelser« eller 25 »mundhapper« på pladen.

 

5 Bag dem straks i ovnen.

 

6 Kagerne kan ikke tåle, at ovndøren bliver åbnet under bagningen, så falder de sammen.

 

7 Beregn ca 25 min for »bakkelser« og ca 15 min for »mundhapper«.

Lad kagerne afkøle på en bagerist.

 

8 Pisk fløden til hårdt skum og bland det med kold kagecreme.

Skær et låg af kagerne og fyld dem med cremen. Læg lågene over kagerne.

Smelt chokolade og fedtstof over vandbad, pensl kagerne med det og lad det stivne.

 


 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙