Partybrød

Partybrød 

 
Tid: 30 min. I alt: 2¼ time. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
1 lille franskbrød uden birkes
200 g flødeost
1 spsk mælk
3 hårdkogte, hakkede æg
200 g skinke, tunge eller hamburgerryg, skåret i terninger
100 g groftreven, mellemlagret ost
½-1 hakket grøn peberfrugt
½-1 hakket rød peberfrugt
1 tsk lys dijonsennep
friskkværnet peber

 
TILBEHØR:
Peberringe, evt. grøn salat.

 
* Tilberedning
Skær brødet igennem på langs og fjern krummen, så der er ca. 1½ cm tilbage i hver halvdel.
Bland alle ingredienserne sammen. Fyld hver brødhalvdel med fyldet.
Læg en tynd skive af den udtagne krumme over den ene brødhalvdel.
Læg de to halve brød sammen. Pak brødet fast sammen i alufolie.
Tryk pakken lidt, for at være sikker på, at brødet hænger sammen og der ikke er lufthuller.
Læg brødet koldt.

 
SERVERING
Skær brødet i tynde skiver og server det med peberringe og evt. grøn salat.

 
VARIATIONER
Server tomatsalat samt små syltede løg og agurker til brødet.

 
Indbagte sardiner
#
Butterdej à la minute:
125 g iskoldt smør
125 g mel
ca. 2 spsk koldt vand
1 tsk eddike
Fyld:
6 sardiner i olie
2 skiver citron uden skræl
1 tsk hakket basilikum (¼ tsk tørret)
1 flået tomat.

 
Pensling og pynt:
Sesamfrø eller groft salt.

 
Dej: Skær koldt smør i små terninger og smuldr det i melet.
Saml dejen hurtig med vand og eddike, uden at ælte den for meget.
Læg dejen koldt ½ time. Rul dejen ud og fold den sammen.
Gentag dette tre gange. Læg dejen koldt 1 time.
Udrul dejen på et melet bord 3-4 mm tyk.
Hæld olien fra sardinerne. Åbn dem forsigtig og fjern rygbenet.
Skær citronskiverne og tomaten (uden kerner) i meget små terninger og
bland det med basilikum. Fordel fyldet i sardinerne.
Skær dejen ud i 6 firkanter ca. 16x12 cm.
Læg en sardin midt på hvert dejstykke. Fold den ene dejside over. Pensl med æg.
Fold endestykkerne ind. Pensl med æg. Fold den anden dejside over.
Læg dejpakkerne på sammenføjningen på bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl med æg. Drys med sesamfrø eller groft salt.
Bag brødene midt i ovnen ved 225°C i ca. 15 min.
Serveres varme med marinerede asparges, drysset med æg eller med en grøn salat.
I stedet for sardiner kan bruges fedsild i tomat eller røgede kippers fra dåse.

 
Skinkehorn:
#
1 portion butterdej à la minute
75 g flødeost med purløg
75 g hakket skinke/hamburgerryg
2 spsk finhakket peberfrugt.

 
*
Udrul dejen til en cirkel. Del den i 6 trekanter.
Rør osten sammen med skinke og peberfrugt og læg en spsk på den brede ende af trekanten.
Tril dejen sammen og sæt brødene på sammenføjningen på bageplade.
Form dem til horn. Pensl med æg. Bag dem midt i ovnen ved 225°C i ca. 15 min.
Serveres med tomat/agurkesalat drysset med kryddergrønt.

 
I stedet for skinke kan bruges tunge eller spegepølse.

 
TIPS:
Til de to sidstnævnte opskrifter kan anvendes færdigkøbt butterdej.
Indbagte sardiner og skinkehorn kan fryses - Holdbarhed 3 mdr.

 


 

Opdateret: 17/10/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙