Nøddemuffins

Nøddemuffins

  

Opskriften til denne lille bløde kage stammer fra England. Den er let at lave og denne raffinerede variant med valnødder, kanel og appelsinskal gør, at smagen bliver ekstra fin.

Tilberedning: 40 min, heraf 15-20 min i ovnen. Er fryseegnede

 

# Ingredienser

Dette skal du bruge til 16-18 muffins:

50 g smør eller margarine

2 æg

2 dl sukker (175 g)

reven skal af 1 appelsin

3 dl hvedemel (175 g)

1 tsk bagepulver

1¼ dl mælk

 

Nøddeblanding:

50 g valnøddekerner

2 spsk syltet appelsinskal

3 spsk sukker

3 spsk vand

½ tsk kanel

 

TIPS

Man kan anvende hasselnødder eller mandler i stedet for valnødder.

 

Nøddemuffins

 

* Tilberedning

1 Smelt fedtstoffet uden at det bliver brunt.

 

2 Pisk æg og sukker hvidt og luftigt med en elpisker.

 

3 Rør det smeltede, afkølede fedtstof i og tilsæt appelsinskal.

 

4 Bland mel og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med mælken.

 

5 Hæld dejen i små forme af papir eller i smurte muffinsforme.

 

6 Bag dem i ovnen ved 200°C på midterste rille i ca. 10 min.

 

7 Hak valnødderne, læg dem i en kasserolle med appelsinskræl, sukker, vand og kanel.

Lad blandingen koge til vandet er kogt væk.

 

8 Når kagerne har bagt ca. halvdel af tiden bredes nøddemassen over dem, og kagerne bages færdige.

 

9 Prøv med en kødnål om kagerne er færdige. Lad dem afkøle på en rist.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙