Nøddekager

Nøddekager

 

Saftige nøddekager bagt af sundt rugmel er vældig gode til eftermiddagskaffen. Nøddekagerne er også velegnede som et lille mellemmåltid sammen med lidt frisk frugt.

Tilberedning: 30 min, heraf 10 min i ovnen.

 

# Ingredienser

Til 40 kager:

• 100 g smør eller margarine

• 1 dl brun farin

• 2 æg

• 2 dl malede hasselnødder

• 1 dl rugmel

• 1/2 dl hvedemel

• 40 hele hasselnøddekerner

 

Server nøddekagerne sammen med frisk frugt, f.eks. vindruer og appelsin.

 

Nøddekager

 

* Tilberedning

1 Rør fedtstof og farin sammen til en luftig dej.

Tilsæt æggene, et ad gangen. Rør kraftigt mellem hvert æg.

Tilsæt derefter malede nødder, rugmel og hvedemel. Bland det godt.

 

2 Sæt 40 kager på en bageplade med bagepapir.

Tryk en hel hasselnød midt i hver kage.

 

3 Bag kagerne ved 200°C i ca 10 min.

Lad dem køle inden serveringen.

 

TIPS

Tag fedtstoffet ud af køleskabet nogen tid før, du går i gang med kagerne.

Fedtstoffet når da at blive blødt og er lettere at røre luftigt og porøst.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙