
Et saftigt brød med megen smag. Yoghurt gør det saftigt og revne gulerødder og rødbeder giver det farve og smag.
Tilberedning: ca 2 timer + evt 12 timer. Brødet kan godt fryses.
# Ingredienser
til 2 brød:
• ½ pakke gær
• ½ l yoghurt
• 1½ l hvedemel
• 1 reven gulerod
• 2 revne rødbeder
Brødet passer fint som tilbehør til vegetariske retter eller til supper.
* Tilberedning
1 Rør gæren ud i yoghurt, der har stuetemperatur. Tilsæt halvdelen af melet.
Lad gerne denne dej stå i stuetemperatur natten over, så bliver brødet bedre.
2 Næste dag blandes resten af melet, gulerod og rødbeder i.
Tilsæt evt en anelse vand. Ælt dejen godt igennem.
3 Dæk dejen med et rent klæde og lad den hæve i en skål i ca 40 min.
Slå dejen ned, så den synker sammen og lad den hæve igen, ca 20 min.
4 Ælt dejen forsigtigt igennem og form den til 2 brød.
Læg dem på en melet eller en olieret plade.
Lad dem hæve 30 min.
5 Bag brødene i 35-45 min ved 200°C.
TIPS
I stedet for gulerod og rødbede kan tilsættes andre ting som f.eks. tyttebær,
kommen, safran, nødder, fennikel eller ost.
På den måde kan du anvende den samme opskrift, men altid byde på et nyt og spændende brød.
Opdateret: 15/08/2026