Æg Florentine

 

Æg Florentine

  

Luftige, pocherede æg hviler her på et leje af smørdampet spinat, alt dækket med en luftig, hjemmelavet hollandaisesauce og garneret med rejer - en meget lækker anretning.

Tilberedning: 40 min. 4 portioner:

 

# Ingredienser

300 g frisk hel spinat eller 1 pk dybfrossen spinat, 225 g

1½ spsk smør eller margarine

salt og peber

4 helt friske æg

100 g pillede friske rejer

 

Hollandaisesauce:

150 g smør eller margarine

6 knuste hvide peberkorn

1 spsk vineddike

4 spsk vand

3 æggeblommer

½ tsk hvid peber

et par dråber citronsaft

 

Serveres med kuvertbrød eller ristet brød.

 

Æg Florentine

* Tilberedning

Rens, skyl og forkog spinaten.

Tø frossen spinat og lad den dryppe af.

Svits hurtigt spinaten i fedtstof, drys med salt og peber og hold den varm.

 

Hæld rigeligt med vand i en bred gryde, tilsæt 2 tsk salt per l vand.

Kog op og dæmp varmen ti det simrer.

Slå et æg ad gangen ud i en kop og lad dem glide stille ned i vandet.

Når æggehviden er stivnet efter ca 3 min, er de færdige.

Tag dem op med hulske.

 

Smelt fedtstoffet til saucen i en kasserolle og lad det køle, lidt.

Bland peberkorn, vineddike og vand i en lille kasserolle.

Koges ind til halvdelen og sies.

 

Pisk æggeblommerne i og lad saucen simre i varmt vandbad under kraftig piskning til den begynder at blive tyk.

Tag kasserollen fra varmen og tilsæt det smeltede fedtstof i en tynd stråle under piskning.

Smag til med peber og citronsaft.

 

Fordel spinaten på varme portionstallerkener og anret æggene på spinaten.

Dæk med sauce og pynt med rejer.

 

TIPS

En hollandaisesauce bør serveres med det samme.

Skal du holde den varm, så sæt den i et vandbad.

Begynder saucen at skille så pisk lidt koldt vand i den.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 26/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙