
Piccata betyder på italiensk kalveschnitzel paneret med rasp og parmesanost. Her bruges tynde skiver af zucchini i stedet for kød - en virkelig dejlig vegetarisk variation.
Tilberedning: ca 30 min. Til 4 portioner:
# Ingredienser
1 stor zucchini (squash)
1 æg
1 dl rasp
1 dl reven parmesan ost
sort peber
2 spsk olivenolie til stegning
Sauce:
1 spsk olivenolie
1 dåse flåede tomater
2 spsk frisk timian, hakket, eller 2 tsk tørret
1 tsk kapers
salt og hvid peber
Serveres med løse ris og tomatsovsen på tallerkenerne eller ved siden af.

* Tilberedning
Begynd med saucen.
Varm olien i en kasserolle og tilsæt de flåede tomater.
Lad dem koge lidt ind i 7-8 min.
Tilsæt basilikum og kapers og lad det simre i yderligere et par min.
Smag til med salt og peber. Hold saucen varm.
Skyl zucchinien og skær den i 3 mm tykke skiver.
Tør evt skiverne med lidt køkkenrulle.
Pisk ægget let i en dyb tallerken.
Bland rasp, parmesan ost og lidt sort peber på en anden tallerken.
Dyp først zucchiniskiverne i ægget og derefter i raspblandingen.
Steg skiverne nogle min i olie til de bliver gyldne.
Server med det samme.
TIPS
Pynt gerne tallerkenerne med et par friske basilikumblade.
Opdateret: 21/08/2026